2007-03-15

 

Så blev det torsdag ...

... og jeg skal atter finde på noget at skrive. For en sikkerheds skyld må jeg hellere forsøge at skrive noget mere fra mit liv, så mine læsere ikke går helt til i anmeldelser af tv-serier.

Jeg har netop afsluttet et kursus i C#. På en eller anden måde lykkedes det mig at overbevise de rigtige mennesker om at det ville være en fordel i forhold til min videre jobsøgning (hvad det i øvrigt formentlig vil), hvad man næppe kan sige om aktivering i vikingesystuen (Albertslund Kommune har en vikingelandsby til undervisningsmæssige formål, og til den skal de bruge vikingetøj - hence en vikingesystue til os stakkels kontanthjælpsmodtagere) eller hvor jeg nu engang kan finde på at havne.

Det (altså aktiveringen) burde ske snart, egentlig - lissom det burde være sket for et par uger siden. Jeg skal under alle omstændigheder tilbage til Jobklubben i morgen, hvor min fremtid sikkert skal besegles. Med mindre de igen giver mig dispensation langt udover hvad man med rimelighed kan forvente.

I øvrigt er jeg stadig med i 1 mod 100, så med lidt held kan I få et 2-3 sekunders glimt (eller måske mere?) af mig igen i morgen. Hvem ved?

Comments:
Vikingetøj? Helt ærligt ... har de ikke noget fornuftigt at lave - som f.eks. ninjatøj? Det er da i det mindste sejt.
 
Færøsk ninjatøj?
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?