2008-04-21

 

Set ved koncert

En pige på en 13-14 år (evt. var hun yngre eller ældre, men så bare ud til at have bemeldte alder - det er svært at vide) ville skabe noget stemning og holdt en tændt lighter op. Ingen fulgte hendes eksempel. Efter et halvt minut eller så trak hun hastigt lighteren ned igen for at putte en brændt finger i munden.

2008-04-10

 

Min kontorstol

Min kontorstol (den på arbejdet) er en ganske almindelig kontorstol af den type der indeholder en gaspatron, hvormed den kan hæves ved at man trykker et håndtag ind.

Tilsvarende kan den sænkes hvis man trykker på samme håndtag og lægger et vist pres på stolen - eksempelvis kan dette ske hvis man sidder på stolen, mens man læner sig eftertænksomt tilbage og trækker benene ind under sig og derved kommer til at trykke bemeldte håndtag i bund.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?