2004-08-31
Et velment råd
Hvis du, min ærede læser, en dag skulle komme i den situation at du har et dårligt knæ, men stadig - grundet slankekur - forsøger at liste dig til at tage små gåture der helst ikke skal belaste knæet yderligere (lad os blot antage at problemet i det hele taget er opstået pga. disse gåture), så hold dig for øje at du faktisk kender den vej du skal gå.
Eksempelvis ville det være en aldeles dårlig idé at gå fra HCØ til Østerport station gennem Fælledparken, hvis dit kendskab til hvordan du i dette tilfælde skal gennemgå omtalte park, er så ringe at du efter 20 minutters gang befinder dig et sted ca. 300 meter fra udgangspunktet.
Ydermere er det bestemt ikke smart at gå ud fra at du sikkert er havnet det ønskede sted (fordi du ikke lige fik gået de 300 ekstra meter den rigtige vej, og heller ikke lige fik tænkt at du da egentlig genkendte dette område), og derefter dreje ad en simpel, men effektiv omvej til det punkt du efter planen skulle være nået til på i alt højst 15 minutter (langsom gang pga. ovennævnte knæproblem indregnet).
Hvis alt dette sker, og du pludselig efter at have slentret småforvirret, men selvsikker omkring i næsten en time, konstaterer at du faktisk omsider ikke er særlig langt fra dit halvvejspunkt, så kan du være ret sikker på at dit knæ atter begynder at beklage sig, og at du er nødt til at bide i det sure æble og tage bussen de tre sidste stop.
Ikke at den slags kunne ske for mig. Narharj!
Eksempelvis ville det være en aldeles dårlig idé at gå fra HCØ til Østerport station gennem Fælledparken, hvis dit kendskab til hvordan du i dette tilfælde skal gennemgå omtalte park, er så ringe at du efter 20 minutters gang befinder dig et sted ca. 300 meter fra udgangspunktet.
Ydermere er det bestemt ikke smart at gå ud fra at du sikkert er havnet det ønskede sted (fordi du ikke lige fik gået de 300 ekstra meter den rigtige vej, og heller ikke lige fik tænkt at du da egentlig genkendte dette område), og derefter dreje ad en simpel, men effektiv omvej til det punkt du efter planen skulle være nået til på i alt højst 15 minutter (langsom gang pga. ovennævnte knæproblem indregnet).
Hvis alt dette sker, og du pludselig efter at have slentret småforvirret, men selvsikker omkring i næsten en time, konstaterer at du faktisk omsider ikke er særlig langt fra dit halvvejspunkt, så kan du være ret sikker på at dit knæ atter begynder at beklage sig, og at du er nødt til at bide i det sure æble og tage bussen de tre sidste stop.
Ikke at den slags kunne ske for mig. Narharj!
