2004-09-10

 

Speciale - del I

Jeg er efterhånden ved at nå dertil hvor jeg skal finde et emne for mit speciale. Efter moden overvejelse nåede jeg for en måneds tid siden frem til at ækvivariant, bivariant, lokal cyklisk periodisk kohomologi nok ikke er helt så sjovt som det ellers lyder. Derfor er jeg begyndt at drøfte alternativer med min gale polak (alternativ betegnelse: min vejleder). Det foregik ca. sådan:

Polak: Du vil stadig ikke skrive om cyklisk homologi?
Mig: Nej, selvom jeg synes det er lidt sjovere nu end jeg gjorde tidligere, er det bare ikke mig. Mit første fagprojekt var meget mere interessant [note: Jeg skriver fagprojekt om en noget reduceret teori, nemlig bivariant cyklisk periodisk homologi - før da skrev jeg om C*-algebraer].
P: Men du ville stadig skrive om noget med C*-algebraer?
M: Ja, de er sjove [note: Jeg lød næppe helt så dum, men essensen var vist at C*-algebraer er sjove].
P: Lad mig lige tænke ... det kunne være noget med en ting du ikke vil kunne huske når du skriver om dette i din blog på fredag, fri sandsynlighed eller kvantegrupper. Det er mest de emner man arbejder med indenfor C*-algebraer for tiden, og det skal helst være noget der kan føre videre [note: Woo!].
M: Ja. Hmm ... hvad er de dér kvantegrupper egentlig for nogen?
P: Jo, nu skal du høre et lille spontant 15-minutters foredrag om hvordan man kan tage en voldsomt abstrakt struktur og generalisere den ud i det absurde ved hjælp af C*-algebraer. Derefter vil jeg bruge yderligere 15 minutter på at lede efter en lille [note: 120 sider], pænt skrevet introduktion til emnet og i den forbindelse finde en smule [note: yderligere 155 sider] ekstra stof der sikkert er rare at se igennem samtidig. Så kan du jo finde ud af hvad det hele går ud på. Og ikke et ord om de andre emner jeg nævnte - de er nu glemt og borte, især det første.
M: Hurra!

THE END

Derefter kom der så yderligere 26 sider - denne gang på fransk.

Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?