2004-10-23

 

Rant

I et anfald af absurd misforstået PR-opfattelse, har Mensa Danmarks bestyrelse valgt at lukke det offentlige debatforum på Mensa.dk - et forum jeg indtil for et par dage siden modererede. Begrundelsen for beslutningen (der i øvrigt blev taget og udført uden nogen varsel til hverken brugere eller moderatorer) er at foreningen selv ønsker at kunne styre hvilke signaler de sender til folk. Ønsket lader angiveligt til at være et signal om at mensanere ikke vil indlade sig på diskussioner med de små folk udenfor foreningen.

At de dertil er gået et skridt videre og åbenbart ikke engang vil diskutere sagen med menige medlemmer - eller tillidspersoner - er direkte pinligt. Selvfølgelig er det en bestyrelses ret at tage beslutningerne, og som sådan har de ikke gjort noget der ikke har beføjelse til, men når der tages en beslutning der rent faktisk påvirker en del medlemmer, er det altså en sag der burde være luftet overfor bare et lille udvalg af dem.

Efter en del beklagelse fra brugere af forummet - både på vores interne (og endnu eksisterende - det er åbenbart mindre vigtigt hvilken opfattelse man får af foreningen, når først man har bidt på krogen og betalt kontingent) forum og i mails sendt direkte til bestyrelsen, blev der omsider sendt en (ikke særlig god) forklaring til det interne forum. Essensen var vist mest at ikke-medlemmer, de mange gode, aktive medlemmer der startede som ikke medlemmer på forummet, og den ret brede kategori af nørder der i høj grad befolker foreningens debatfora, ikke er værd at samle på, og derfor naturligvis frit kan sjofles - det vigtigste er jo at sende det Helt Rigtige Signal[tm].

Jeg er kort sagt ganske chokeret over at intelligente (og normalt fornuftige) mennesker pludselig kaster sig ud i sådan noget. Med lidt held kommer de til fornuft snarest muligt, for det har altså lidt lange udsigter at vente til næste generalforsamling - hvor de i så fald må finde sig i at få sat spørgsmålstegn ved deres evne til at træffe de rigtige valg for foreningen. Suk.

Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?