2005-03-22

 

Hvidløg

Meget mod min forventning har det vist sig at man faktisk kan bruge for meget hvidløg i tilberedningen af en lammekølle.

Umiddelbart synes jeg ellers jeg var moderat da jeg nøjedes med at halvere fem store fed og stikke dem ind tilfældige steder i kødet - og dertil penslede køllen med en god slat olie der havde stået og trukket med presset hvidløg natten over. Men måske burde jeg faktisk have filtreret olien før penslingen, for et eller andet gik ikke helt efter planen.

Køllen smager sådan set glimrende - problemet er mere at alt jeg har spist de sidste par dage, har haft en bismag af hvidløg (det er ikke godt til cola). Og, hvad der er mere skræmmende, så begyndte denne bismag at dukke op før jeg overhovedet fik taget køllen ud af ovnen. Det skal lige siges at jeg er glad for at langtidsstege kød ved lav temperatur (giver enormt mørt og saftigt kød), så hvidløgene havde stået og stegt i en fire timers tid - og endda for åben ovnlåge, da jeg ellers ikke kan få temperaturen under 100 grader - da jeg først bemærkede bismagen, men det virker stadig lidt voldsomt.

Jeg bliver næppe angrebet af vampyrer de næste par dage.

Comments:
Har prøvet lidt af det samme mht hvidløg, men fandt ud af efter langtids granskning at denne hvidløgssaft trænger ind i huden på fingerne, og ikke umiddelbart lader sig fjerne helt med sæbe og vand. Når du så spiser noget med fingerne rammer du ubemærkedet en finger eller to mod munden, og alt smager af hvidløg. Det kunne være en forklaringen på at du kunne smage hvidløgen inden stegen blev taget ud af ovnen (lidt a la go-negl effekt). Ellers lyder det rigtigt lækkert med en lammesteg krydret med 5 hvidløg, men man må altid påregne at kunne smage hvidløgen et par dage efter når der bliver brugt så meget, og måske vælge madretter derefter.. Fx madretter som ville smage godt med hvidløg ... ;oD
 
Ja, du har nok ret i det med afsmitningen, selvom effekten må have været indirekte i forbindelse med colaen (hvidløgscola bliver næppe nogensinde et hit) - jeg rørte glasset med fingrene, hvorved det fik hvidløgssmag.

Det minder mig faktisk om dengang jeg forsøgte at holde op med at bide negle - netop ved hjælp af Go' negl. Det var en fantastisk ting at kunne smøre en fælt smagende, men usynlig, substans på min gamle dansklærers tekop, så han først måtte kasere sin kop te, og derefter, da den næste smagte lisså fælt måtte lave en helt ny kande - der ikke smagte meget bedre.

Akkeja, det var tider.
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?