Blogging Åmål

Nu nærmer jeg mig omsider slutningen på specialet. Forsvaret er om en måned, hvilket betyder at jeg skal aflevere et par uger forinden, så der er ikke rigtig det store at gøre - og huhej for det.

Jeg sidder lige nu og kæmper med et begreb jeg kalder koækvivariant moritaækvivalens. Det er af afgørende betydning for mit afsluttende hovedresultat, men har vist sig overraskende svært at definere. Moritaækvivalens (hvad det så end er) i sig selv er ikke så svært igen, men koækvivariansen drillede noget i starten.

Jeg havde sådan set en god idé om hvad man nok kunne gøre, men der var visse tekniske ting der drillede (jeg havde en funktion der skulle opføre sig på en bestemt måde, men jeg havde ikke rigtig nogen anelse om hvilket rum funktionen skulle afbilde ind i, eller i det hele taget hvordan man skulle give mening til den ønskede opførsel). Så jeg gik til min vejleder, der heller ikke rigtig kunne gennemskue hvad der skulle til, så han gav mig en anden (og set bagefter tydeligvis forkert - hvis man ellers kan tale om at en ny definition er forkert) definition, som jeg fik set på indtil jeg pludselig indså præcis hvordan jeg skulle gribe min oprindelige idé an. Og et øjeblik var alt fryd og gammen.

Men den slags varer ikke ved, så nye problemer dukkede op. Det viste sig hurtigt at mit nye begreb om koækvivariant moritaækvivalens ikke var helt nok til at få vist mit hovedresultat - jeg var nødt til at antage noget ekstra struktur visse steder, og indføre endnu et ækvivalensbegreb der tog hensyn til denne ekstra struktur, og dermed var biækvivariant moritaækvivalens født. Det var sådan set osse helt i orden, og alt var vel.

Det vil sige indtil jeg pludselig kom til at tænke på at det nok i virkeligheden var en god idé at vise at ko- og biækvivariant moritaækvivalens faktisk var ækvivalensrelationer (ellers ville navnene være vildledende, og teorien fjollet). Igen dukkede ret præcis de samme problemer der tvang mig til at indføre biækvivariant moritaækvivalens, op. Det betyder at jeg kan vise det ønskede resultat for den biækvivariante teori (for den er jo skabt til formålet), men jeg er nødt til for anden gang at omdefinere mit grundlæggende begreb om koækvivariant moritaækvivalens - denne gang så definitionen tager udgangspunkt i bi-osv. Og nu ser det så osse omsider ud til at virke.

Til dem der af en eller anden grund har kæmpet sig igennem denne smøre (hej, Sara), er hér en hurtig anbefaling af den nye Harry Potter bog; nuj, hvor jeg glæder mig til den sidste!