2005-10-20

 

Universelt sjusk

Universet er ved at falde af på den. Da det i dag besluttede pludselig at slette den artikel jeg efterhånden stort set er færdig med (huhej!), glemte det at sørge for at der var noget galt med den backup-kopi EDB-afdelingen herinde tog i går.

Nu var det bare et spørgsmål om at skrive et elektrobrev til de venlige EDB-folk, og fluks var filen så god som ny (eller ... da filen var helt ny var den sådan set tom, så den var vel rent faktisk markant bedre end ny).

Hvis universet ikke havde sjusket sådan ville min eneste backup (bortset fra en udskrift af den nyeste udgave, altså) have været mindst en uge gammel - i mellemtiden har jeg fået vist et par ret centrale resultater, og ændret på en fundamental definition - hvilket formentlig ville betyde at jeg ville være nødt til at bruge min weekend på at sidde og rette det hele til. Nu kan jeg i stedet holde tage til Lumsås (i øvrigt osse et godt ord, selvom skuffemøbel er bedre - til gengæld ville jeg ikke bryde mig om at holde efterårsferie i et skuffemøbel (ikke engang i et af kork (hvordan jeg skal få flettet en los ind i dette og stadig give nogenlunde mening (giver jeg i det hele taget nogenlunde mening, egentlig?) ved jeg ikke))).

Comments:
Jeg nægter kategorisk at tro, at der findes et sted ved navn Lumsås. Jeg mener, hvad skulle folk lave der? Løbe på sparkstøtting? Det giver jo ikke mening.
 
Jeg er heller ikke som sådan sikker på at det faktisk er et sted. Lumsås er nok nærmere en tilstand ... eller noget.
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?