Blogging Åmål

Godt så, så er vi der næsten. I morgen er det juleaften, og jeg er - i lighed med Frederik og Marcel - stort set sluppet helskindet igennem indtil videre. Jeg er i hvert fald i live, og forventer at vedblive med dette lidt endnu: Min trappe er nu gjort mere skridsikker end den var i går, og jeg har ikke flere julefrokoster at tage hjem fra, så hvad kan egentlig gå galt (jinx!)?

Marcel: Ok, jeg har fået nok af det her. Lad os dog få åbnet den forbandede dør!
Frederik: Dør?
M: Ja, den der er mærket "UDGANG".
F: Den du hele tiden har sagt vi ikke skulle åbne fordi det var for let?
M: Lige præcis den.
F: Så nu synes du pludselig ikke længere at det er for let?
M: Jo, og vi vil sikkert dø på grusom vis hvis vi gør det.
F: Og alligevel skal vi gøre det?
M: Hvad har vi at tabe? Det er snart juleaften. Julekalenderen slutter i morgen, og hvis ikke vi er sluppet ud inden da, er det ikke til at sige hvad der sker med os. Så pul det hele - lad os da åbne den dør.
Dragen: Nej!
M: Du vil ikke lade os åbne døren?
D: Ikke umiddelbart, nej.
M: Så det er faktisk en udvej?
D: Det aner jeg ikke. Jeg er bare på tværs.
F: Hvorfor?
D: Drager behøver ikke grunde! De er mægtige væsener med skæl og haler og vinger og ild og alt sådan noget!
[Dragen spyr ild, Frederiks skæg antændes]
F: Hov, hvorfor har jeg pludselig skæg?
Stefan: Ellers ville det ikke kunne antændes.
F: Jamen jeg havde da ikke skæg lige før, havde jeg?
S: Det er svært at sige. Jeg har været ret vag i min beskrivelse af jer.
F: Mnjah, det er selvfølgelig rigtigt.
M: Kan du ikke fjerne den drage så vi kan åbne den dør?
S: Kan, men vil ikke.
M: Så det er faktisk en udvej?
S: Det aner jeg ikke - jeg har ikke besluttet mig endnu. Det er mest derfor jeg ikke kan lade jer åbne den endnu. Måske i morgen.
M: Fordømt.
[Marcel springer i luften]
Nissen: Undskyld.
M: Pyt. Vi er ved at være vant til det.