Blogging Åmål

Marcel: Hey, Drage!
Dragen: Ja?
M: Du lader til alene at være skabt med henblik på at tildele mig og Frederik tilfældige skader.
D: Det virker korrekt.
M: Er det ikke lidt utilfredsstillende?
D: Egentlig ikke. Jeg kan godt lide tilfældigheder.
M: Men der må da et eller andet sted dybt i din dragehed være en utilfredshed med kun at have ét eneste formål i livet, og det endda et der ikke på nogen væsentlig måde tjener menneskeheden.
D: Det tjener drageheden.
M: Hvilken gavn har drageheden af at du tygger på os, smider sten efter os, sætter ild til os, eller hvad du nu ellers kan finde på af urimeligheder?
D: Det illustrerer den vigtige pointe at drager rent faktisk kan gøre hvad der passer dem. Og dertil er det jo altid sjovt at sætte ild til folk.
Frederik: Ha! Der fik vi dig! Du har overhovedet slet ikke sat ild til os, så dine argumenter falder totalt sammen!
M: Hold kæft, Frederik.
[Dragen sætter ild til Frederik og Marcel]
F: Mnjah, det var nok i virkeligheden ikke så smart et træk fra min side.