2006-03-25

 

Opfølgning på fest og sådan

Ja, nu glemte jeg igen at få opdateret min blog et stykke tid. Jeg burde selvfølgelig allerede for en uges tid siden (well, næsten) have skrevet lidt om hvordan festen egentlig spændte an - altså den ædru vinkel.

Festen gik beklageligt godt. Der var omkring 60 mennesker til middagen, og der dukkede vist lidt flere op i løbet af aftenen - og de lod stort set allesammen til at more sig. Generelt har jeg efterfølgende kun fået positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Øv osse.

Semesterstartsquizzen (vi blev bedt om at arrangere underholdning, og en quiz var noget nær det mindst ydmygende vi kunne komme på - det var muligvis en fejl vores formål taget i betragtning) blev vel modtaget, og der var drikkevarer nok. Osse selvom der blev drukket i nærheden af 200 liter fadøl.

Den frygtede oprydning var heldigvis ikke så slem igen, og var overstået allerede klokken lidt i 7 næste morgen, hvilket naturligvis er lige præcis så sent at alle kebabstederne på Nørrebrogade når at lukke lige når man kommer forbi. Ja, de lukker faktisk. Jeg endte derfor med at være hjemme (nej, der var ingen hjemkomstproblemer - busser og tog kørte fint) i seng ved 8-tiden - kebabløs og meget træt.

Comments:
Yay, opdatering!

Jeg skal vist stå for den festlige del af sommerskolen i år. Jeg regner selvfølgelig med at I hjælper mig.

(Og nej Stefan du behøver ikke svare. Jeg er udemærket klar over min virkelighedsflugt og har det fint med det sådan.)

Godnat.
 
Ja, tak for en dejlig, sjov fest!
Lige ud over det, du skriver, med, at Anne var aedru, det er selvfoelgelig en skam.
 
Jeg er jo altid ædru? IDet er min lile måde at beskytte universet mod ubeskrivelige skader. Nogen skal gøre det...
 
Jeg ved du sidder i toget mod Albertslund nu.

Jeg ved du opdaterer din blog så snart du kommer hjem.
 
Jeg ved at Sara tog fejl.
 
Det er tilsyneladende lettere at spå om fortiden end om fremtiden. Det må jeg huske.
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?