Blogging Åmål

Jeg må nok hellere se at få afsluttet min lille Odense-saga. Det lykkedes mig på dramatisk vis at undslippe byen i søndags.

Eller ... så dramatisk er det muligvis heller ikke. Jeg fik et lift stort set hele vejen hjem, og alt gik glat og uden nogen nævneværdige problemer, og sent på eftermiddagen var jeg så hjemme i god behold.

Siden da har jeg været i knap så god behold, dog. En eller anden meget irriterende forkølelseslignende ting har holdt mig hjemme hele ugen (bortset fra i mandags), men det værste er heldigvis efterhånden overstået (natten til tirsdag er jeg ret sikker på at jeg lå søvnløs og fantaserede om BDF-teori - lad være med det hvis I ønsker at forblive nogenlunde ikke-sindssyge (hvis I er nogenlunde ikke-sindssyge burde der i øvrigt ikke være den store risisko)). Jeg satser stærkt på at kunne tage til matematik-revy i morgen, i hvert fald.

Men for nu at vende tilbage til Odense (altså fortællingen - byen er jeg jo omsider sluppet ud af), så var det, når man ser bort fra den mentale tortur, en glimrende konference. Visse af foredragene var aldeles spændende. Enkelte var ligefrem underholdende; der blev fortalt mindst 4 vittigheder i alt. Og dertil var der glimrende anledning til faktisk at få kontakter ude i matematikverdenen - jeg har fx i beruset (hér skal det lige indskydes at der den pågældende aften var konferencemiddag med gratis vin - de andre aftener var jeg højst selskabeligt overrislet pga. den billige bar på den landbrugsskole vi var indkvarteret på (jeg gad i øvrigt godt vide om kombinationen af at drikke lidt mere end sædvanligt og have et ret hårdt program har medvirket til at svække mit immunforsvar)) tilstand tabt i bordtennis til selve Bruce Blackadar (hvis det navn ikke siger dig noget, er der en god chance for at du ikke er operatoralgebraiker).