Blogging Åmål

Hvis I troede jeg havde glemt min torsdaglige opdatering herinde, ville det ikke være meget forkert. Men dog ikke mere end at jeg faktisk kom i tanke om det tids nok til at jeg fint kan nå at skrive noget inden dagen er omme.

Ved et rent lykketræf (eller for mit vedkommende et rent uheld) har jeg endda ting at berette! Mit elskede dankort - uden hvilket jeg ikke ville vide hvad jeg skulle stille op - er på mystisk vis forsvundet fra min pung. Eller formentlig er det ikke så mystisk igen. Jeg brugte tidligere på dagen en af de få dankortterminaler i landet der insisterer på kun at ville aflæse en chip. Påstanden er at det øger sikkerheden. Sandheden (udover at det sikkert faktisk øger sikkerheden, altså) er at man sætter kortet ned i maskinen, slipper det (det er det store problem i forhold til magnetstribemetoden), venter et stykke tid, indtaster en kode og derefter ideelt set husker at fjerne kortet igen.

Det sidste trin er naturligvis ret vigtigt. Og dertil er det enormt let at glemme - især når man samtidig skal huske at tage imod de 100 kroner man har hævet over beløbet.

Fordømt osse.