Blogging Åmål

I Mensa (dvs. ikke generelt i foreningen, men i en relativt sluttet kreds) har vi en stående vittighed der går på at når vi får rodet os ud i en lidt for mærkelig diskussion - eller laver lidt for underlige ting så som at se hvor mange teskeer man kan sætte fast i panden (uden lim) - er der en der stiller spørgsmålet (hér er det vigtigt at man kan høre at det er i citationstegn) "Hvad laver I så i den forening?"

Et ikke helt ualmindeligt spørgsmål fra folk der pludselig opdager at de kender en mensaner, og i øvrigt et spørgsmål der er ret svært at besvare. Standardsvaret (næppe ude i virkeligheden, men i vores lille lukkede kreds) er et lidt langtrukkent "Jaaa ... engang i mellem går vi i Tivoli."

Det fikse ved det svar er at det for det første virker som en nogenlunde sund og almindelig ting at gøre og for det andet at det er helt korrekt. Vi plejer én gang om året at have en Tivoli-tur, og i år lå den i lørdags.

For mit vedkommende var det første gang jeg faktisk fik taget mig sammen til at tage med, men jeg havde besluttet at det nok ville være en rar ting for en gangs skyld at være helt almindelig. Så på trods af vejret (det småregnede da jeg gik - og storregnede kort forinden) drog jeg afsted. Vejret viste sig at være ideelt; den truende regn kom aldrig og i stedet var der ganske behageligt samt noget kortere køer til al den fart og spænding (illustreret af billedet) og ikke mindst normalitet man kunne ønske sig.

Og nu er jeg så atter klar til at være mærkelig det næste års tid.