2006-08-08

 

Livet som 26-årig

Som lovet kommer gårsdagens opdatering allerede i dag.

Som (ja, det er stilistisk grimt at starte to på hinanden følgende sætninger med "som") sagt var det min fødselsdag i går, og den nysgerrige læser er sikkert nysgerrig (det virker i hvert fald rimeligt) efter om der skete noget spændende i den anledning. Det korte svar er at det gjorde der ikke.

Jeg valgte at fejre fødselsdagen stille og roligt ved (udover de sædvanlige ting som at ringe til min onkel og ønske ham tillykke samt kvalificere mig til finalen ved EM i højdespring) at tage ud at spise med en lille flok gode venner. Efterfølgende tog vi forbi en café og drak et par gode øl inden vi tog hjem.

Da jeg var kommet hjem, gik jeg i seng, sov, stod op, diskuterede dansklærere og lesbiske tæger med en ninja over MSN, kom i tanke om at jeg havde lovet at opdatere herinde, og hér er jeg så.

Hmm ...

Comments:
Fik du så en Audrey Tautou i fødselsdagsgave?
 
Beklageligvis ikke.
 
Nåmmen, forsinket tillykke med dagen og den nye alder.
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?