2006-09-14

 

Det er ofte overraskende svært at finde en sigende overskrift

Det er osse af og til ret svært at finde på noget fornuftigt at skrive. Heldigvis kan man forbløffende ofte bare sætte sig ned og skrive løs uden nogen egentlig retning - eller for den sags skyld uden på nogen måde at nå noget sted hen.

Som fx lige nu, hvor jeg atter er ude i en af den slags opdateringer der mere er et spørgsmål om tvang (altså fra egen side) end at jeg egentlig har noget spændende at skrive om. Jeg kunne selvfølgelig altid fortælle endnu en historie om hvordan jeg atter har skullet passe mine små pus, og om hvor synd det hele er for mig. Imidlertid ville det være en højst urimelig ting at skrive - jeg finder hele førsteårskursusklasselærertingen aldeles hyggelig. Russerne lader i det store hele til at være interesserede i matematikken, og prøver faktisk at lave opgaverne.

Og så er de jo osse så små og søde ("Nååååh, en rus!") - lige til at tage med hjem og gemme i skunken. Problemet hér kommer så selvfølgelig når de om 8 år slipper fri og man bliver nødt til at kaste sig på sit sværd i skam (eller hvad man nu har at kaste sig på).

Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?