2006-11-21

 

Forløsning (Virkeligheden - del 0)

Som de fleste af mine læsere sikkert allerede ved fra den almindelige sladder (og ikke mindst fra mig), har jeg besluttet at stoppe mit ph.d.-studium. Jeg ville helst ikke rigtig skrive noget hér før jeg havde været i kontakt med min vejleder - derfor den lidt tamme opdatering i går.

Nu har jeg imidlertid snakket tingene lidt igennem med ham, og han har accepteret at det formentlig er omsonst for mig at fortsætte studiet, hvis jeg ikke længere har den nødvendige lyst til at lave matematik (nej, jeg planlægger ikke at droppe matematikken helt - det er matematik på forskningsniveau jeg ikke har lyst til at fortsætte med). Trist, men svært at gøre noget ved.

Lige nu føler jeg mig enormt fri og lettet, men ved osse at det er en stakket frist. Jeg skal til at sige op (hvem det rent teknisk skal foregå til, fremgår sikkert af det ansættelsesbrev jeg har liggende hjemme i Danmark), søge nyt arbejde andetsteds, finde ud af hvornår jeg tager hjem fra Cambridge (det virker decideret fjollet at blive herovre nu) og alt muligt andet praktisk.

Og værst af alt - jeg skal ud i virkeligheden.

Comments:
Velkommen til verden!
 
'Sgo!
 
Virkeligheden bider.
 
Vil det sige, at du ikke skal være min TA i blok 3?
 
Vil det sige at du nu kan bruge al din tid på at skrive mit speciale?
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?