Blogging Åmål

Scene: Den Sædvanlige Pejsestue - assistenten, en æske med resterne af revisor Rasmussen, politichefen, hr. Juul, hr. Juuls sekretær, vagten og ham den sidste sidder spændt og venter på hvad detektiven har at sige

Detektiven: Ah, det glæder mig at I allesammen kunne komme i dag.
Ham den sidste: Naturligvis kunne jeg komme. Jeg reserverede stedet hér for flere uger siden. Hvad laver I andre her? Jeg håbede jeg kunne få lov til at være i fred en enkelt dag.
Detektiven: Øhm, vi har reserveret stedet. Du må tage fejl.
Politichefen: Faktisk reserverede vi det til i morgen. Skal vi vende tilbage?
Detektiven: Nej, det her er for vigtigt. Vi fortsætter - det tager ikke lang tid.
Ham den sidste: Det her er aldeles uacceptabelt. Jeg skal slappe af med en bog, skal jeg!
Detektiven: Du må vente. Vi har vigtigere ting for.
Politichefen: Det er til vores allesammens bedste at sagen opklares ...
Detektiven: Nemlig! Så skal vi komme i gang?
Ham den sidste: Endelig - jo før I går i gang, jo før kan jeg få lov til at bruge min booking til noget.
Detektiven: Godt så. Som I alle ved har byens julekalendere været udsat for en række bombeattentater. Jeg har gennem hele december efterforsket sagen og har nu indkredset feltet af mistænkte til dem der sidder i dette lokale.
Alle: Gisp!
Detektiven: Først og fremmest er der revisor Rasmussen. Det var tidligt meget klart at bombemanden ramte tilfældige kalendere, og hvis der er nogen der har noget imod tilfældige kalendere, så er det revisor Rasmussen. Beklageligvis kan vi konstatere at indtil flere af bomberne - herunder den der ramte politistationen - er afsendt mens vi har haft resterne af ham under skarpt opsyn ...
Assistenten: Og dertil var han død.
Detektiven: Nemlig, ja. Det var derfor det var rester vi holdt under opsyn. Og dette frikender ham naturligvis, hvorfor vi går videre til den næste mistænkte: Hr. Juul!
Hr. Juul: Sig mig, er du en komplet idiot? Det er jo soleklart for enhver at forbryderen er ...
Assistenten: En anden! Muligvis endda én der, hvis afsløret, kunne fortælle en vis Bestyrelse om hvordan han/hun fik adgang til at bombe arkivet.
Hr. Juul: En anden, ja. Hvem ved jeg naturligvis ikke.
Detektiven: Nemlig. Du havde adgang til arkivet, men vidste at vi vidste det. Så hvis du selv havde bombet dit arkiv, ville du vide at vi vidste at du vidste hvor arkivet var og dermed ville være en oplagt mistænkt. Derfor, og derfor alene, er du aldeles udelukket som mistænkt!
Hr. Juul: Jeg er ikke mistænkt fordi jeg ville være for oplagt?
Detektiven: Nemlig! Forbryderen er snedigere end som så!
Sekretæren: Men hvem er det så?
Detektiven: Det er sjovt at du skulle spørge, for du fremstår som en oplagt mistænkt!
Sekretæren: Mig? Hvorfor skulle jeg dog bombe alle de julekalendere?
Detektiven: Du virker generelt ret tarvelig.
Sekretæren: Det virker dårligt som tilstrækkeligt grundlag for at blive anklaget for at have eksplumderet alle byens julekalendere væk.
Detektiven: Det er rigeligt for mig. Men på trods af det vil jeg frikende dig! Du kan på ingen måder være bombemanden.
Sekretæren: Øhm, tak? Hvorfor ikke?
Detektiven: Du er en kvinde, og dermed ikke bombemand.
Sekretæren: Nåhja, det giver jo lisså god mening som resten af dine argumenter.
Detektiven: Men det efterlader kun én mulig gerningsmand! Ham den sidste!
Ham den sidste: Hov? Hvad? Jeg er slet ikke med i din tåbelige julekalender!
Detektiven: Hvorfor befinder du dig så hérinde blandt alle de mistænkte?
Ham den sidste: Jamen ... det var min reservation! Jeg kom bare for at læse i fred!
Detektiven: Før ham bort, politichef!
Politichefen: Smukt arbejde! Atter er byen sikker.