2006-12-04

 

4. december 2006

Scene: Hjemme hos detektiven

Detektiven: Lad mig se ... takket være min fantastiske intuition har jeg allerede nu fået fastslået at der foreligger en større sammensværgelse der bl.a. har ført til tabet af min nattesøvn og drabet på en drage, 4 mennesker, 3 plysdyr og en talende hest. Første trin er at finde ud af hvem der, bortset fra nisseheden som et hele, kunne have gavn af den slags. Rimeligvis bør jeg starte med at undersøge de tilbageværende julekalendre - med mindre konkurrence bør de få højere seertal, og det skader dem næppe med al den opmærksomhed der kommer ud af bombningerne. Frk. Nissen!
Assistenten: Ja?
Detektiven: Jeg skal bruge en liste over alle aktive julekalendre i byen.
Assistenten: Gerne. Jeg har en lige i lommen.
Detektiven: Det var overraskende bekvemt. Hør, hvorfor har du streget de øverste ud?
Assistenten: Det er dem der allerede er eksplumderet væk.
Detektiven: Imponerende arbejde.
Assistenten: Jeg ser det mere som en hobby.
Detektiven: Javist. Lad mig nu se ... hvor skal vi starte?
Assistenten: Vi kunne tage dem fra en ende af?
Detektiven: Nej, det er for simpelt. Jeg må lige sove på det.
Assistenten: Jamen du er lige stået op.
Detektiven: Det er så derfor det er mig der er detektiv, og dig der er assistent. Godnat.

Comments:
Hmmm...
 
Jeg tror, det var assistenten, der gjorde det!
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?