2007-01-29

 

Den store jobjagt

Min fantastiske jobsøgningslærer kom på et tidspunkt med den påstand at man kunne forvente én jobsamtale for hver 15 ansøgninger man sendte ud. Sidenhen argumenterede han for at bruge spredehagl når man sendte ansøgninger ud.

Jeg øjner en sammenhæng.

Under alle omstændigheder har jeg endnu ikke sendt en opfordret ansøgning uden at være blevet inviteret til samtale - på den anden side har jeg kun sendt 4 sådanne ansøgninger, og kun hørt fra de 2, så det kan endnu ske at jeg kasseres ubeset. Men hvorom alting er, så har jeg en samtale i morgen og venter på at høre resultatet af den sidste jeg var til.

Så med lidt held kan jeg indenfor overskuelig tid sige farvel til min status som arbejdsløs bums (hvilket primært er et økonomisk betinget ønske).

Comments:
Vi krydser fingre. Både af hensyn til din økonomi og fordi du er vort fyrskib, et lys i mørket, der lader os vide, at der er andet end mørkt hav derude på den anden side af universitetslivet (som de kalder det)
 
Freewheelin' Franklin sez: Dope will bring you through times without money easier than money will bring you through times without dope.

Bræk et ben. Og nu ikke knække halsen! <3
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?