2007-03-20

 

Sidstere nyt fra jobfronten!

Med lidt held er jeg efterhånden godt på vej med faktisk at få et job. Jeg var til 2. samtale i et større forsikringsselskab tidligere i dag. Jeg havde lidt frygtet samtalen, da den involverede en HR-mand og resultatet af en personlighedstest jeg tog i sidste uge. I virkeligheden var HR-manden ganske flink - vi brugte de første par minutter af samtalen på at diskutere øl - og skulle i øvrigt rundt til flere andre samtaler, hvorfor det var meget hurtigt overstået.

Selve testen var baseret på at man fik præsenteret en lang række ordpar og for hvert af disse skulle vælge det man følte sig bedst beskrevet af. Som oftest vil man egentlig helst vælge enten begge ord eller ingen af dem, hvilket gør det til én stor øvelse i frustration. Resultatgrafen virkede meget rimelig. Der var en stor grøn plamage hvori de fleste angiveligt havnede, mens mine resultater med få undtagelser lå helt udenfor.

Det kan dårligt betyde andet end at jeg er sej. Eller gal. Under alle omstændigheder hører jeg om jeg er købt eller solgt i løbet af denne uge.

I 1 mod 100 avancerede jeg til panelmester (dvs. den i panelet der har svaret på flest spørgsmål) og blev derfor pludselig introduceret af selveste Peter Schmeichel. Og eftersom jeg ikke røg ud, kan man muligvis forvente noget tilsvarende på fredag. Sikke min berømmelse pludselig tager fart!

Comments:
Whee!
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?