Blogging Åmål

Efter en velfortjent pause (jo, den er så, Sara!) er jeg nu tilbage og atter klar til at forurene jeres feeds (med mindre I læser på andre måder - i så fald forurener jeg dem) med hvad jeg nu engang har at sige om alt og især ingenting.

De sidste par uger er gået i fast rutefart mellem Albertslund (eller til nøds Ballerup) og Århus. Jeg er - belært af mine erfaringer - begyndt at købe pladsbillet hver gang. Det viser sig ganske praktisk. Rent faktisk har jeg et helt par gange fået lov til at vise sagesløse rejsende bort fra min dyrt (20 kroner) indkøbte plads. Det er en herlig følelse af magt man får når man på den måde bare kan koste rundt med andre - jeg begynder næsten at forstå hvad det er der driver gymnastiklærere (altså udover deres afgrundsdybe had til alt der er rent og godt).

I pinsen var jeg, som så ofte for tiden, osse i Århus, men denne gang var det ikke kun for at besøge Ditte (som min nu lidt mindre anonyme kæreste hedder). Det primære formål var Mensas store årlige møde med generalforsamling, spil, druk og generel hygge (sådan lidt efter hvad folk foretrækker). Belejligt nok havde jeg dog sørget for at anskaffe mig en kæreste der osse selv er medlem af Mensa, så afsavnet var ikke så forfærdeligt stort (det var der faktisk overhovedet ikke, så man kan argumentere for at ethvert tilknyttet afsavn var både stort og ikke-stort, men nu er jeg jo frafalden, så den slags matematisk sofisteri bør jeg naturligvis afholde mig fra (ikke at jeg kunne drømme om at gøre det, altså)).

Og så forvirrede vi folk.

Jeg har været medlem af Mensa i over 10 år og har været forholdsvis aktiv rundt omkring i landet gennem det meste af den tid. Følgelige kender jeg og er kendt af mange af deltagerne til et sådant arrangement. Ditte har været medlem ca. 3/2 år og mest været aktiv i Århus-området, hvorfor hun ikke generelt kendes af helt så mange. Og dertil har vi samme efternavn.

Ovenstående havde den effekt at folk ikke helt kunne gennemskue vores forhold. En pige hev mig til side og spurgte om jeg var blevet gift for nylig, en mand spurgte os direkte om hvorfor vi dog begge hed Holm - om vi var søskende eller hvordan, og en svensker (som i modsætning til de førstnævnte ikke kendte mig i forvejen, men bemærkede at mit navn virkede svensk) krævede at vide om vi var gift eller søskende eller hvad i alverden der foregik (for nu at overdramatisere en smule). Efterfølgende fortalte han om et fransk par han kendte (til), der hed det samme til både for- og efternavn.

Et hyppigt (og osse tidligere beskrevet) problem i blogskrivning (som jeg gør det) er at det kan være svært at afrunde lange indlæg på fornuftig vis. Dette er fx meget uæstetisk.