2007-10-03

 

Dørskilt

Det er ganske fascinerende som ting nogen gange udvikler sig.

For et år siden var jeg en håbefuld næsten nystartet ph.d.-studerende på matematik - nu har jeg arbejdet et halvt år som kapitalistlakaj. Dengang var jeg osse uhelbredeligt single, mens jeg nu er ved at flytte sammen med Ditte (hun flytter godt nok først over om halvanden måned, men vi har fået en lejlighed med dørskilt og det hele - jf. illustrationen).

Hvis nogen for et år siden havde fortalt mig alt der ville ske, ville jeg næppe helt have troet dem. For det første var det så absolut min plan at vente med at vende den rene matematik ryggen til jeg var færdigudlært ph.d. - på det tidspunkt trivedes jeg vist nok stadig. For det andet kendte jeg ikke rigtig Ditte. Jeg vidste at hun fandtes, og havde endda mødt hende et par gange, men hun havde aldrig formået at virke specielt interessant for mig indtil jeg pludselig kom til at sidde overfor hende til en julefrokost (nej, det var ikke kun et spørgsmål om at hun var nedringet dér - det havde hun faktisk osse været før).

Om der er en morale ved jeg egentlig ikke. Jeg tror ikke engang selv jeg har lært det store af historien - bortset fra at ting åbenbart ikke altid går som man har planlagt dem, og at det ikke nødvendigvis er en skidt ting.

Men det vidste jeg egentlig godt i forvejen.

Comments:
"Og de levede lykkeligt til deres dages ende"? :) Jeg aner i hvert fald et strejf af eventyrgenren i stilen...
 
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
 
Det er ærgeligt at I ikke bor i en indremissionsk by - jeres dørskilt ville ellers være glimrende til at overbevise andre landsbyboere om, at I ikke lever i synd.
 
Awww, Stefan. Man skulle jo næsten tro du var lykkelig! ;)
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?