Blogging Åmål

Her følger så en liste over de øl jeg fik smagt - med kommentarer i det omfang jeg faktisk kan huske dem (altså øllene) godt nok.

Først følger de øl jeg faktisk drak selv. Visse drak jeg kun en halv flaske af - jeg delte ved flere lejligheder øl med Ditte for at få smagt flere - og visse drak jeg mere end én af. Rækkefølgen er nogenlunde den i hvilken jeg faktisk drak dem, så der skal ikke rigtig ledes efter andre systemer.

Mort Subite Extreme Kriek
Ikke verdens mest spændende kriek, men velsmagende, og vi fik den på flyet derned. Fly-kriek! Brussels Airlines styrer på det punkt.

Rodenbach
En ganske glimrende sur-ale. Rodenbach er formentlig min foretrukne større producent af typen, og selvom den øl der bare hedder Rodenbach, ikke er deres bedste (eller næstbedste), er den stadig helt med i øl-toppen. En af de få øl jeg drak mere end én gang dernede, og i øvrigt købte med hjem på dåseform.

Lindemans Gueuze
Tøse-geuze. Dette er ikke nødvendigvis en negativ karakterisation. Lindemans er som geuze betragtet ganske uskadelig, og vil sikkert falde i fleres smag end så mange af de mere ekstreme, men samtidig er den ikke helt ovre i saftevandskategorien.

St. Louis Framboise
Uskadelig hindbærøl. Fin til den mad jeg fik den til.

Belle-Vue Kriek Primeur 2007
Jeg har endnu ikke smagt en særligt spændende øl fra Belle-Vue. Det fine navn til trods bryder denne ikke med den tendens.

Mort Subite Lambic Blance
Fra fad. På Mort Subite (klassisk bar i Bruxelles med eget surølsmærke). Fin hvedeøl, men uden megen syre.

Mort Subite Faro
Igen fra fad på Mort Subite. Lækker og syrligt-sød. God faro.

Belle-Vue Gueuze
Som nævnt har jeg ikke de bedste erfaringer med Belle-Vue. Denne ændrer bestemt ikke på den opfattelse. Så godt som ingen syre, ingen lambic-karakter, men til gengæld krydret med ubestemmelige krydderier der ikke gør noget særligt for at fremme drikkeligheden. Men det var en geuze jeg ikke havde smagt, og det kan man jo ikke stå for under nogen omstændigheder (se Jacobins Gueuze længere nede ...)

Carrefour Kriek
Vi kom forbi et supermarked og ville se på deres øl-udvalg. Det var stort. Vi købte 8 forskellige øl til senere smagning på hotellet. Den første var supermarkedes egen billige kriek. Hvorfor har vi ikke discount-lambic i Danmark? Øllen var aldeles behagelig med god kirsebærsmag. Mums til pengene.

Jacobins Kriek Max
Lidt kunstig smag. Især efter den positivt overraskende discount-kriek var denne en skuffelse. Prisen var vist endda lidt højere.

Timms Peche
Timms er Timmermans på dåse. Denne var en fersken-lambic. Den smagte meget kunstigt og noget vandet. Ikke god.

Timms Framboise
Og den dårlige serie fortsatte med hindbær.

Timmermans Woudvruchten
Godt nok ikke fra dåse, men den havde præcis de samme problemer som de to andre. Desværre - en god skovbærlambic kunne være ret interessant.

Hoegaarden Citron
Hoegaarden Citron er Hoegaarden med tilsat citron og lime. Simpelt koncept - og det virker. Velsmagende og forfriskende, omend den hverken er fantastisk eller revolutionerende.

Liefmans Kriek
Liefmans Kriek er en af de få krieker der ikke er lambic-baseret. Den er i stedet lavet på sur-ale, hvilket sikkert giver en lidt anden type surhed. Under alle omstændigheder er den lækker, hvad jeg udmærket vidste da jeg købte den. Det virkede som en god idé at have noget velkendt og -smagende med til vores smagning.

Lindemans Apple
Den sidste øl i vores første hotel-smagning. Lindemans laver generelt sympatiske frugt-lambicer med god ikke-kunstig smag af de involverede frugter. Deres æble-øl er ikke det bedste eksempel på dette. Den var ikke decideret kunstig i smagen, men virkede heller ikke så naturlig igen, og jeg er ikke overbevist.

Lindemans Kriek
Jeg har smagt Lindemans Kriek mange gange. Jeg har endda et par stykker stående herhjemme. Jeg kan godt lide Lindemans Kriek. Denne gang fik jeg den serveret fra fad - det bliver den ikke dårligere af.

Rochefort 10
Trappist-øl. Lækker, men lige lovligt tung og alkoholisk i smagen. Jeg skulle jo osse have lidt der ikke var surt.

Hoegaarden
Tjah, her er der vist ikke så meget at sige. Hoegaarden er en absolut glimrende masseproduceret hvedeøl, men en jeg har drukket tilstrækkeligt mange gange til at jeg kun valgte den pga. et ret begrænset udvalg på vores hotels ølkort (det regnede, så vi spiste på hotellet).

Cantillon Gueuze
Smagt på Cantillon-bryggeriet efter rundtur (mere om denne i et senere indlæg). Cantillon er et af mine yndlings-bryggerier. De brygger dogmatisk lambic uden brug af moderne onder som pasteurisering, filtrering og tilsætningsstoffer. Det giver meget syrlige øl med den særlige hestestaldsagtige lambic-karakter. Det er ikke en øl-type for alle, men jeg er vild med den, og Cantillon er ekstremisterne. Geuzen er ganske enkelt fantastisk, men det er det meste af deres øl.

Cantillon Kriek
Den anden øl vi smagte på bryggeriet. Mere rent sur end geuzen, men dog med en kirsebær-baggrund. En helt anden type end Lindemans, men bestemt ikke mindre fantastisk.

Girardin Framboise
Vores næste hotel-smagning var efter indkøb i øl-supermarkedet (egentlig bare en stor øl-butik, men de ynder vist selv betegnelsen) BeerMania. Girardin laver en af de bedste geuzer på markedet - den formår at være relativt let-drikkelig uden på nogen måde at høre under tøse-geuze-prædikatet - men jeg havde ikke før smagt deres frugt-øl. De er, viser det sig, osse gode. De er, i lighed med Cantillons, mere lambic end frugt, men har dog stadig fint genkendelige frugtsmage - osse uden at man skal lede i baggrunden.

Hanssens Oudbeitje
Jeg smagte engang til en lambic-smagning Hanssens Oude Kriek. Den var jeg vild med, så da vi alligevel var i et øl-supermarked, virkede det rimeligt at prøve lidt mere Hanssens. Denne er en jordbærlambic, og umiddelbart den eneste af slagsen jeg har smagt. Det er egentlig synd, for det fungerer i dette tilfælde ganske glimrende. Omend den ikke er lisså god som krieken. Hanssens øl er i øvrigt omtrent lisså syrlige som Cantillons, omend krieken er noget værre end jordbær-dimsen på det punkt.

Petrus Oud Bruin
Smagte lidt af tynd hvidtøl. Skuffende.

Paulus Oud Bruin
Smagte af lidt mindre tynd hvidtøl. Men ikke meget. Stadig skuffende. Herefter gemte vi resten af BeerMania-øllene til en anden dag.

Brugse Zot Blond
Vi besøgte efter mange opfordringer Brugge en af dagene. Det er en utroligt hyggelig by, og jeg skal sikkert osse vende tilbage med mere dérfra senere. Vi fandt et lokalt bryggeri med tilhørende bar, hvor vi smagte deres to bryg - Brugse Zot Blond og Brugse Zot Double. Blonden var en fin og venlig blonde uden på nogen måde at skille sig ud ...

Brugse Zot Double
... Og det samme kan siges om deres double, der dog ikke var en blonde, men en double, så der kræves en lille modifikation.

Jacobins Gueuze
Videre i Brugge kom vi til øl-baren Cambrinus (der i øvrigt osse laver glimrende mad). Det vedhæftede billede viser deres øl-kort (de første par sider er menu-kort, men det er langt overvældende øl - de påstår at have omkring 400 forskellige.

Jeg valgte i første omgang en Jacobins geuze. Godt nok havde jeg allerede smagt Jacobins Kriek Max med dårligt resultat, og jeg var da heller ikke så fortrøstningsfuld igen, men som tilfældet osse var med Belle-Vues geuze, så skal man jo smage alle de geuzer man kan komme til. Jacobins var decideret fæl. Hvor Belle-Vues bare var kedelig, havde Jacobins en ubehagelig bismag henad for gammel mælk eller harsk smør. Det var ikke fantastisk.

Girardin Gueuze (hvid etiket)
Jeg forsøgte som det næste at få fat på en Hanssens Oude Gueuze, men fik besked om at de ikke var kolde, så jeg måtte vælge noget andet. Det blev en Girardin med hvid etiket. I modsætning til den med sort etiket er den hvide filtreret og har en mere ren og venlig smag. Og en overraskende kinin-lignende let bitterhed. Ganske velsmagende øl under alle omstændigheder.

De Ranke Kriek
Som sidste øl på Cambrinus delte jeg en stor De Ranke Kriek med Ditte. Den er en sær blanding af lambic og ale - med tilsatte kirsebær. Sur, men ikke i nærheden af Cantillon, og med en klar lambic-karakter samtidig med at alen osse træder frem. En højst interessant kriek.

Verhaeghe Echt Kriekenbier
Hjemme på hotellet prøvede vi endnu en BeerMania-øl. Denne gang en sur-ale-baseret kriek fra Verhaeghe - der bl.a. står bag den fantastiske Duchesse de Bourgogne. Fin kriek der dog ikke trådte så meget i karakter.

Mort Subite Kriek
Mort Subites almindelige kriek er sådan set velsmagende, men noget tynd i det. Den blev dog nydt med stor fornøjelse på en lille bar vi trætte kom forbi efter at være gået den forkerte vej på vej mod Magritte-museet.

Hanssens Oude Kriek
Som tidligere nævnt havde jeg ved en tidligere lejlighed forelsket mig i denne sure øl. Eftersom jeg ikke efterfølgende har kunnet finde den i næsten to år, var det naturligvis noget der skulle prøves da vi fandt den i BeerMania. Og den er god. Ikke helt så syrlig som jeg husker den - Cantillons kriek slår den vist faktisk - men med gode kirsebærnoter. Vi købte en flaske af den (og af geuzen af samme mærke) med hjem til Danmark.

Liefmans Jan van Gent
Mere BeerMania. Liefmans laver gode øl, men denne er kedelig. Sødlig ale uden den store fylde. Ikke dårlig, men heller ikke noget specielt overhovedet.

Cantillon Rose de Gambrinus
Cantillons hindbær-øl. Ikke helt så syrlig som krieken, men lisså lækker. Jeg har endnu ikke smagt en Cantillon jeg ikke kunne lide.

Delhaize Kriek
Nyt supermarked og ny prøvesmagning! Denne gang var der hele to øl frugtbrygget specielt til supermarkedet - krieken var fin, men lige lidt for tynd i det. Dog glimrende til prisen.

Delhaize Framboise
Ikke helt så tynd i det som krieken. God smag og absolut pengene værd.

Timmermans Gueuze
Jeg har før fået fin gueuze fra Timmermans, så på trods af de rædsomme frugtøl skulle denne prøves da vi fandt den billigt til vores supermarkeds-smagning. Den var dog meget, meget kedelig og intetsigende. Ingen lambic-karakter og meget lav syre. Øv.

Lindemans Framboise
Til gengæld sørgede vi, belært af første forsøg, for at købe i hvert fald et par gode øl med. Lindemans Framboise er som de fleste Lindemans-frugtøl en god øl der smager meget af den frugt den indeholder. Det er svært at sige noget decideret negativt om denne øl ...

Rodenbach Grand Cru
... Det skulle da lige være at den stadig kun formåede at være den næstbedste supermarkedsøl vi fik. Rodenbach Grand Cru er Rodenbach, men bedre. Hvis ikke jeg havde smagt den efterhånden næsten sagnomspundne Earthmonk, ville Rodenbach Grand Cru muligvis være min yndlingsøl. Nu blegner den lidt i forhold, og det er synd, for det er en mesterlig øl. Ditte vil sikkert mene at framboisen er bedre, men hun tager naturligvis fejl dér.

Girardin Kriek
Sidste BeerMania-øl fra første tur derhen. Lækker kriek - ikke for ekstrem, men heller ikke så frugtsmagende som Lindemans. Sikkert en god øl hvis man overvejer at blive lambic-fan, men ikke kan tage springet fra Lindemans til Cantillon.

Lindemans Tea Beer
Eneste smage-øl fra vores andet BeerMania-besøg. De resterende (Hanssens Oude Kriek, Hanssens Oude Gueuze, Lindemans Kriek Cuvée René, Lindemans Gueuze Cuvée René, Girardin Framboise) er taget med hjem. Lindemans Tea Beer er en te-lambic(!) med tilsat citronsaft. Det sidste sikkert for at tage noget af garvesyresmagen. Den virker smagsmæssigt lidt henad en is-te med faktisk te-smag i. Det er specielt, men overraskende godt. Det er en øl jeg med glæde ville drikke iskold på en varm sommerdag, men hvis man hverken er til is-te eller lambic, er den næppe sagen.

Hoegaarden Rosée
Hoegaarden med tilsat hindbær-smag. Lidt kunstig i frugtsmagen, men ikke på en dårlig måde, og så kan man stadig smage at det er en hvedeøl. Fin kvinde-øl.

St. Louis Kriek
Som framboisen er den ganske uskadelig, men ikke fantastisk spændende. Jeg fik den til mad, og der fungerede den fint.


De følgende øl drak jeg ikke selv, men fik smagt mens Ditte drak dem.

Belle-Vue Framboise Extra
Lidt tynd. Jeg gruer lidt for hvordan ikke-extra-udgaven smager.

Mort Subite Kriek
Fra fad på Mort Subite. Bedre end flaske-udgaven, men stadig lidt tynd.

Chimay Blonde
Osse på Mort Subite. Lækker trappist-blonde.

Orval
Orval er altid god. Min yndlings-trappist (måske med undtagelse af Westmalle Double fra fad).

Duvel
Fin, men for alkoholisk og tung.

Tongerlo Double Bruin
Udmærket, men lidt støvet i smagen.

Bios Kriek
Velsmagende, venlig kriek. Ikke fantastisk spændende, dog.

Lindemans Faro
Tidligere udnævnt til min yndlings-saftevand. Det kan jeg vist godt stå ved.

Chimay Rouge
Fin trappist-brune.

Lefebvre Pêche
Fersken-øl der ikke smagte kunstigt, men heller ikke var særligt spændende.