2009-12-23

 

Bliver julen reddet?

Stefan: Godt så, I har fanget mig. Hvad så?
Frederik: Ja, så skal vi fravriste dig julen.
Marcel: Nemlig.
Stefan: Jeg har ikke julen.
Frederik: Selvfølgelig har du julen. Du er forfatteren.
Marcel: Nemlig.
Stefan: Jeg er forfatteren af denne julekalender, men jeg styrer ikke julen.
Frederik: Nej, men du styrer den hérinde.
Marcel: Nemlig.
Frederik: Du bestemmer hvad vi skal gøre, og hvordan julen udvikler sig i denne kalender. Det er dig der gør at vi kommer ud for en masse fjollede ting.
Marcel: Nemlig.
Stefan: Jo, men det er jo kun fordi jeg ikke kan finde på ordentlige historier.
Frederik: Vrøvl! Du gider bare ikke lægge det nødvendige arbejde i dem!
Marcel: Nemlig.
Finansgrisen: Jeg tror han har forstået at du er enig med Frederik, Marcel.
Dragen: Nemlig.
Stefan: Og hvis jeg overlod det til jer, ville I finde på noget bedre?
Frederik: Nemlig!
Marcel: Neml... undskyld.
Stefan: Hvad ville I finde på?
Frederik: Øhm ... det har vi ikke tænkt over. Vi havde jo travlt med at finde og fange dig.
Finansgrisen: Nemlig.
Marcel: Hov! Hvorfor må du?
Julens pingvin: Ja, det virker lidt urimeligt.
Stefan: Nemlig.
Marcel: Hov!
Stefan: Men det besvarer ikke spørgsmålet. Hvordan burde julekalenderen være? Hvad skal der ske?
Frederik: For det første skal den være mindre fjollet.
Stefan: Men hvis den skal være mindre fjollet, skal der være mere handling.
Frederik: Ja, det er det andet punkt. Mere handling.
Stefan: Jamen der har da været masser af handling. I har jagtet mig, I har spist pebernødder, og flere af jer har været døde.
Finansgrisen: Jo, men så er vi tilbage ved det fjollede. Det med pebernødderne spildte et helt afsnit, og da vi døde vendte vi bare pludseligt tilbage uden nogen forklaring et par afsnit efter.
Stefan: Skulle jeg have ladet jer forblive døde? Så ville I jo aldrig have fanget mig.
Frederik: Nej, det er ikke det vi mener.
Stefan: Hvad så?
Frederik: Altså, det ... øh ... jeg kan ikke finde på noget.
Stefan: Selvfølgelig kan du ikke det. Jeg har skrevet dig, og jeg kan ikke finde på noget. I er alle begrænset af mig.
Frederik: Det er problematisk.
Finansgrisen: Meget.
Dragen: Hvorfor tænkte vi egentlig ikke på det?
Stefan: Fordi jeg ikke lod jer gøre det.
Frederik: Men ... vi fangede dig!
Julens pingvin: I min fælde!
Stefan: Kun fordi jeg lod jer fange mig. Jeg skrev hele jeres fjollede plan.
Frederik: Jamen ...
Stefan: Det var mig der besluttede at I skulle være utilfredse.
Frederik: Men hvorfor?
Finansgrisen: Du skrev os som utilfredse med hvordan du skrev os? Er det ikke ret sadistisk?
Dragen: Og tarveligt?
Stefan: Ikke hvis jeg bestemmer at I synes det er sejt.
Frederik: Wow, du er vel nok snedig!
Marcel: Genialt.
Finansgrisen: Ja, jeg er osse ret imponeret.
Dragen: Hold da op, det var en god idé!
Julens pingvin: Hurra for Stefan!
Spøjs: Mjav.
Stefan: Og så håber jeg I har lært en vigtig lektie.
Frederik: Hvilken?
Stefan: Det ved jeg ikke, men jeg antager det ville være rart.

Etiketter: , , ,


Comments:
Brillant!
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?