2009-12-15

 

Mjav

Marcel: Hmm ... først blev jeg spist af en drage, og nu er Frederiks hoved eksploderet. Det er som om nogen er ude efter os.
Dragen: Ja. Og glem ikke at jeg på mystisk vis forsvandt.
Finansgrisen: Var det ikke bare for at gå i Bilka?
Dragen: Jo, det er rigtigt nok.
Finansgrisen: Så mon ikke bare det er tilfældigt?
Dragen: Tjah, det kan godt være. Men det er stadig lidt pudsigt.
Finansgrisen: Indtil der sker mere, vil jeg gå ud fra at det er et sammentræf. Eller dovenskab fra Stefans side.
Spøjs: Mjav.
Finansgrisen: Lidt lissom det med af og til at smide Spøjs ind med et "mjav" for at få dialogen til at virke længere.
Spøjs: Mjav.
Marcel: Ja, det er lidt sjusket.
Spøjs: Mjav.
Dragen: Det er meget sjusket!
Spøjs: Mjav.
Finansgrisen: Det er det nemlig. Og så meget desto mere grund til at finde ham, så vi kan få lavet en ordentlig julekalender.
Spøjs: Mjav.
Marcel: Men hvad med Frederik?
Spøjs: Mjav.
Finansgrisen: Jeg tror desværre ikke han er meget bevendt uden et hoved.
Spøjs: Mjav.
Marcel: Han er heller ikke meget bevendt med!
Spøjs: Mjav.
Frederik: Hovhov! Det er dig der er den dumme!
Spøjs: Mjav.
Marcel: Hold kæft, hovedløse mand.
Spøjs: Mjav.

Finansgrisen knækker midtover.

Comments:
Det er Spøjs, der står bag! Hvorfor kan I ikke se det? Det er et nederdrægtigt komplot for at forhindre dem i at nå frem til Stefan. For hvis de nåede frem til Stefan ville de opdage, at han er blevet hjernevasket af Spøjs. Som står bag det hele!
 
Der er noget meget sært på færde. Hvordan kan katten både være en karakter i en julekalender og være så fysisk virkelig at man kan vise et billede af den?
Den kat har altså et alvorligt ontologisk problem. Men det ligger åbenbart til katte.
 
Katte føler sig højt hævet over ontologi og synes derfor ikke, at den slags er problematisk.
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?