2010-12-20

 

20. decembers hævn II: Hævnen!

Julens pingvin: Har vi fundet på noget snart?
Dragen: Pebernødder?
Julens pingvin: Jeg tænkte på med hensyn til det der med at redde julen.
Dragen: Pebernødder vil redde julen.
Julens pingvin: Noget der ikke bare involverer pebernødder.
Dragen: Finskbrød?
Julens pingvin: Eller bagværk.
Dragen: Konfekt?
Finansgrisen: Vi inddeler os i hold! Det ene hold kan holde postvæsenet fanget og det andet kan befri det under stor personlig risiko.
Dragen: Førstevælger!
Finansgrisen: Godt så. Så er jeg andenvælger.
Dragen: Jeg tager dragen!
Finansgrisen: Du er dragen.
Dragen: Nåhja. Så tager jeg finansgrisen.
Finansgrisen: Det er mig. Jeg er på det andet hold.
Dragen: Nåhja. Hvad så med hende med bomberne?
Assistenten: Hep!
Finansgrisen: Nå, jamen så tager jeg Frederik.
Dragen: Jeg tager huletrolden.
Finansgrisen: Var der en huletrold?
Huletrolden: Ja, jeg havde en lille birolle i 2007.
Finansgrisen: Godt så. Jeg tager Marcel.
Dragen: Jeg tager trolden!
Finansgrisen: Du har allerede taget trolden.
Dragen: Nej, det var huletrolden. Der var osse en trold med i 2005. Den var farlig.
Trolden: Gaargh!
Finansgrisen: Godt så. Var der andre mægtige væsener med i tidligere år?
Dragen: Øhm, der var Herbert ...
Finansgrisen: Jeg tager Herbert!
Dragen: Men han døde. Jeg tager den nisse der minerede alting.
Finansgrisen: Er det ikke nok med én bombenisse?
Dragen: Jeg har jo osse to trolde.
Finansgrisen: Godt så. Jeg tager julens pingvin. Og lad os så stoppe inden Stefan tvinges til at gennemrode flere gamle julekalendre.
Dragen: Helle for at holde postvæsenet fanget!
Finansgrisen: Så ikke alene skal jeg op mod to trolde, to bombenisser og en drage - jeg skal være på det hold der udsætter sig selv for den store risiko?
Dragen: Yay!

Etiketter: , ,


Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?