2011-12-07

 

7. december - udvælgelsen

Finansgrisen: Vi har besluttet at vi skal infiltrere plotforeningen. Dette er utvivlsomt meget farligt, og ikke noget vi skal tage let på. Er der nogen der melder sig?
Roald: Det forekommer mig at der er gået en rum tid siden jeg sidst fik noget at spise. Dette gør mig vred og forvirret.
Finansgrisen: Og nogen skal give Roald mad.
Dragen: Jeg melder mig!
Finansgrisen: Du er modig, men jeg ved ikke om en drage er den bedste til denne mission.
Dragen: Altså han skal bare have en leverpostejmad skåret ud i små tern. Hvor svært kan det være?
Finansgrisen: Ah ... nå, men vi skal stadig have en til den anden mission.

Alle ser på hinanden.

Finansgrisen: Humm ... vi skal have fundet på noget. Jeg er for vigtig for mig selv til at jeg vil tillade mig at melde mig, men I andre er langt mindre vigtige. Så hvad med at vi sender Frederik og Marcel?
Dragen: God idé! Det er vedtaget.
Frederik: Hørhov, du kan ikke bare vedtage sådan noget.
Finansgrisen: Hvorfor ikke? Han er en drage.
Frederik: God pointe.
Roald: Jeg er utilfreds med at der serveres mad for mig.


Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?