Blogging Åmål

På det sidste har jeg gået og kæmpet forgæves med en forholdsvis lille detalje i mit speciale. Den slags er enormt frustrerende, så jeg havde planlagt at tage det op på et vejledermøde. Ca. 15 minutter før vi havde aftalt at mødes, stødte jeg på min vejleder i kantinen.

Scene: Matematikkantinen
Polak: Vi har en aftale om lidt, ikke?
Mig: Jo, men det er ikke fordi jeg har så meget at spørge om. Jeg sidder og kæmper med en forholdsvis lille detalje, og den slags er enormt frustrerende.
P: Hvad er problemet?
M: Jo, jeg skal under en bestemt teknisk betingelse, som næppe er relevant for læserne af min blog, vise at nogen dimser konvergerer lokalt uniformt.
P: Er det relevant for dine læsere at der er tale om lokalt uniform konvergens?
M: Hov! Det er mig der skal komme med metabemærkninger!
P: Ohja, beklager ... Lad mig i stedet se på dit problem - altså det matematiske.
M: Ja. Altså sagen er jo den at vi har denne hersens betingelse, der medfører noget der er svagere end det jeg faktisk vil vise. Og en svag betingelse er typisk ikke lisså stærk som en der er stærkere.
P: Nej, det er rigtigt, men skal vi ikke prøve at vise at det holder alligevel? Hvad nu hvis vi laver nogen sjove vurderinger, så kunne det være at ...
M: Uh! Jeg ser pludselig lyset! Vi laver endnu sjovere vurderinger end dem du foreslog, og så har vi med omvendt trekantsulighed og en lille smule sort magi (jeg ofrer en ged når jeg kommer hjem) lige præcis det ønskede resultat! Huhej!
P: Godt så. Vi snakkes ved i næste uge eller sådan noget.
M: Og nu vil jeg fluks gå ned til min læseplads for at få styr på detaljerne og skrive det ordentligt ned!

Scene: Min læseplads dagen efter
M: Så meget for "fluks". Men nu jeg er hernede må jeg hellere få set på det jeg lavede. Jeg håber ikke at det gør noget at jeg glemte at ofre geden ... ladmignuse.
Pause
M: Augh! Det virker jo ikke, og er helt forkert. Og jeg byttede om på ting, og verden er i stykker! Oh pine!

THE END

Scene: Min lejlighed klokken sent om aftenen

Herbert: Hej, Stefan!
Mig: Aargh! Hvem sagde sagde noget?
H: Det var bare mig.
M: Aargh! Hvem er du, og hvad laver du her?
H: Jeg er Herbert, din imaginære ven. Og jeg ved ikke hvorfor jeg er her - det er dig der bestemmer den slags.
M: Jamen du er jo død! Du døde!
H: Ja. Det kunne du altså ikke være bekendt.
M: Du kan ikke være her når du er død! Det ødelægger kontinuiteten. Og desuden er du kun en julekalender-figur, og det er altså februar nu.
H: Du ved godt at det er dig der skriver det her ikke? Hvis ikke du mener at det giver mening, burde du måske finde noget bedre at skrive ...
M: Jo, men det er altså ikke altid så ligetil.
H: Undskyldninger, undskyldninger ... faktum er at jeg er her, og det må du så forholde dig til.
M: Hmm ... så pyt da. Men hvordan bar du dig så ad med at vende tilbage?
H: Sig mig, hører du ikke efter? Det er dig der skriver det her - jeg har intet med det at gøre.
M: Ohja, det er da rigtigt. Men hvad er du så? Et spøgelse? Eller måske en zombie?
H: Du er simpelthen dum? Hvordan i alverden forventer du at få skrevet et speciale om voldsomt esoterisk matematik, når du ikke engang kan fatte at jeg er opdigtet. Det er helt og aldeles op til dig om jeg er et spøgelse eller hvad du nu kan finde på.
M: Jamen jeg kan ikke bestemme mig ...
H: Nå, men så slå plat eller krone. Eller opret en afstemning.
M: En afstemning, siger du? Mener du sådan hér?
H: Jaja, whatever. Vi ses.

Jeg tvinger mig selv til at skrive dette hér, fordi det er ved at være længe siden der er sket noget herinde - altså bortset fra min skuffelse over valgresultatet (og hér snakker jeg ikke om navngivningen af bloggen, men det der foregik ude i virkeligheden). Så hér er der lidt om hvordan det går i mit liv for tiden.

Jeg er gået i gang med seriøst at arbejde på mit speciale (ja, på selve specialet, ikke kun på de tilknyttede overspringshandlinger). Det hjælper en del at jeg atter er begyndt at tage ind på HCØ, hvor jeg har en specialeplads.

Jeg er osse begyndt på mit nye instruktorat - denne gang i funktionalanalyse (et kursus jeg har været instruktor på 2 gange før). Jeg tabte den store lodtrækning (så stor som en gang plat eller krone nu kan blive) mod den anden instruktor, og fik derfor det hold der ligger klokken otte om morgenen i et dårligt lokale, i stedet for det der ligger fra klokken tolv i et godt.

Heldigvis virker det som et fornuftigt, lille hold. Ingen oplagt dumme studerende, og et par stykker der lader til at være ganske velbegavede, selvom det selvfølgelig er begrænset hvad man kan udlede af en enkelt øvegang.

Kære de onde,

Tillykke med et godt valg, og med at I beholder regeringsmagten. Tillykke med at I fortsat kan føre jeres uhørt umenneskelige udlændingepolitik sammen med jeres kære lille Pia. Tillykke med at I nu i endnu højere grad kan få lov til at undergrave universiteterne. Og selvfølgelig tillykke med at I fortsat kan føle at I leger med de store, når George Bush dikterer jeres udenrigspolitik.

Allerunderdanigst,
Stefan Holm

P.S.: Jeg er ikke bitter!

Nå, nu har afstemningen vist fået lov til at køre længe nok. Der er i hvert fald ikke sket det store de sidste par dage. Den eneste udvikling siden jeg sidst skrev er et par ekstra stemmer til Requiem for a Blog-titlen, men ikke nok til at den kommer op på Blogging Åmål.

Af nye forslag er der ikke kommet nogen jeg er fuldstændigt tilfreds med, så jeg vælger at følge afstemningsresultatet, så fra nu af (og indtil jeg bliver træt af det) hedder bloggen Blogging Åmål.

Afstemningen går fint indtil videre. Umiddelbart ser det ud til at "Blogging Åmål" får flest stemmer - af de første ti har den i hvert fald fået halvdelen - men der er osse kommet nogen interessante nye forslag fra folk.

Blandt de mere opfindsomme er en opfordring til at blogge min højre ryg (hvad det så end betyder) og en henvisning til en film der på IMDb har følgende beskrivelse: "A strange lifeform consumes everything in its path as it grows and grows."

Og nu til noget helt andet: Jeg har fået gratis, ikke-øremærkede penge (5000 kroner før skat). J.L. Smiths legat er min ven. Woo!

Og noget tredje, når nu vi er i gang: Und jer selv at høre Nina Gordons helt fantastiske fortolkning af NWA's gamle gangsta rap-klassiker Straight Outta Compton. Det vil ændre jeres liv (eller i hvert fald give jer et par fornøjelige minutter)!